OM MIG

  • Bag min meditative tilgang ligger en lang, solid og videnskabelig funderet karriere inden for det danske sundhedsvæsen. Jeg er uddannet anæstesisygeplejerske og har gennem 45 år i sundhedsvæsenet stået tæt på mennesker i deres mest sårbare øjeblikke. Jeg har set og erfaret, at det sjældent er selve udfordringen, der skaber den største lidelse – det er den måde, vi forholder os til den på.

  • Siden 2011 har jeg modtaget undervisning af min meditationslærer Jens Erik Risom og gennemårene opbygget en seriøs, vedvarende praksis herunder adskillige intensive fordybelsesretræter og løbende individuel supervision. Jeg er desuden certificeret mindfulness-instruktør (med certificeringsopgave og censor fra Aarhus Universitet), uddannet breathwork-instruktør og stresscoach. I fem år underviste jeg patienter på en smerteklinik i meditation til håndtering af kronisk smerte.

  • Min viden og erfaring kommer også fra et levet liv, hvor jeg fra tidlig alder har skullet navigere i oprørte vande, uden de på daværende tidspunkt fornødne navigationsredskaber. Jeg har i flere perioder haft fornemmelsen af at drukne, indtil jeg på egen krop erfarede, at det ikke handler om fraværet af bølger, men om evnen til at surfe.

“Tag godt imod endnu en Breathwork facilitator af fineste karat.”

– Birger Hanzen, Åndræts- og kuldeterapeut

Kontakt